merida_VCTA
Udgivet den: 07-01-2026

Merida bliver hovedsponsor for “Vi cykler til arbejde” i 2026 og 2027

Merida Benelux bv., som også er importør af Merida-cykler i Danmark, indgår nu som hovedsponsor for den landsdækkende cykelkampagne “Vi cykler til arbejde”, der arrangeres af dansk cyklist forbund. Partnerskabet gennemføres i samarbejde med den danske Merida agent Thomas Holst og Bike & Co – en førende dansk indkøbsorganisation med stærk national dækning af kvalitetscykelbutikker. Merida er hovedsponsor for kampagnens udgaver i 2026 og 2027.

“Vi cykler til arbejde” er en årligt tilbagevendende kampagne, der finder sted fra 1. til 31. maj. Kampagnen har til formål at få så mange danskere som muligt til at cykle til og fra arbejde ved at engagere kolleger i hold på 2 til 16 personer. Deltagerne udfordrer hinanden til at gennemføre alle deres transport til og fra job, på cykel i løbet af måneden – en indsats, der styrker både fællesskab, cykelglæde og sundhed.

Blandt de hold, der gennemfører udfordringen, udtrækkes et vindende hold ved lodtrækning. Som en del af hovedsponsoratet vil Merida præmiere hvert medlem af det vindende hold med en Merida eSPRESSO 400 elcykel i ønsket størrelse og stelkonfiguration.

 

Ifølge Jens Leth, direktør for Bike & Co, er samarbejdet et vigtigt skridt:

“Dette er en fantastisk mulighed for at dele rampelyset med Merida. Samarbejdet styrker ikke blot vores synlighed, men viser også tydeligt, hvad vi står for som organisation: bæredygtig mobilitet, stærke partnerskaber og værdien af lokale cykelbutikker.”

Thomas Holst, dansk agent for Merida Benelux, ser ligeledes store perspektiver i partnerskabet:

“Mange kender Merida som et cykelmærke af høj kvalitet, særligt inden for sportscykler. Men Merida producerer også komfortable og funktionelle pendlercykler. Med ‘Vi cykler til arbejde’ får vi mulighed for at øge Merida profil i Danmark og samtidig vise, hvordan cykling kan være et behageligt og effektivt transportvalg i hverdagen. Kampagnens mål matcher perfekt vores ønske om at give folk de bedst mulige cykeloplevelser.”

Også hos Cyklistforbundet er der stor begejstring for det nye hovedsponsorat. Kenneth Øhrberg Karg, formand for Cyklistforbundet, udtaler:

“Vi modtager enormt positiv feedback fra deltagerne hvert år. For mange har ‘Vi cykler til arbejde’ været det ekstra skub, der har gjort cykling til en fast del af hverdagen. Danmark er en stærk cykelnation, og med Merida som ny hovedsponsor kan vi løfte kampagnen yderligere og inspirere endnu flere til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel.”

Med samarbejdet understreger Cyklistforbundet, Merida og Bike & Co deres fælles ambition om at fremme cykling til arbejde og give bæredygtig mobilitet i Danmark et markant løft.

Yderligere information om kampagnen findes på: www.vcta.dk og www.merida.dk

 

 

 

 

 

Merida Benelux M.O.R.E. BIKE

Merida Benelux BV

Laan van Westenenk 102
7336 AZ Apeldoorn
Postbus 799
7301 BA Apeldoorn
Nederland
+31(0)55 506 2200
info@merida.nl
www.merida.nl

Merida Experience Center

Laan van Westenenk 102
7336 AZ Apeldoorn
Nederland
+31(0)55 506 1001
info@merida.nl
www.merida.nl

Birzman Bicycle Tools

+31(0)55 506 6699
info@birzman.nl
www.birzman.nl

Bliv Merida-forhandler?

Tilmeld dig som forhandler

Følg Merida

Tilmeld dig nyhedsbrev

MERIDA MORE BIKE

Med forbehold for ændringer; På grund af løbende udvikling forbeholder Merida sig ret til at ændre enhver eller alle specifikationer og/eller priser uden forudgående varsel.

Merida Benelux accepterer følgende betalingsmetoder
APPLEPAY
ClickToPay
MasterCard
GOOGLEPAY
PAYPAL
VISA
Information om cookies

Cookies er vigtige for, at Merida.nl kan fungere korrekt. For at forbedre din brugeroplevelse bruger vi cookies til at huske loginoplysninger og give et sikkert login, indsamle statistiske data for at optimere webstedets funktionalitet og levere indhold, der er skræddersyet til dine interesser. Klik på accepter for at acceptere cookies og stoppe med at vise denne meddelelse, eller klik på indstillinger for at se en detaljeret beskrivelse af cookietyperne og vælge, om du vil acceptere disse cookies, når du besøger vores websted.